05-050
NIELS NIELSEN BÆK
Forældre : Niels Mikkelsen Bæk og Karen Madsdatter
Født : 1752 Bæk, Resen Sogn, Ringkøbing Amt
Konfirmeret : 1769 Resen Sogn, Ringkøbing Amt
Trolovet : 24-10-1782 Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt
Gift : 07-11-1782 Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt
Trolovet : 23-08-1807 Fousing Sogn, Ringkøbing Amt
Gift 09-09-1807 Fousing Kirke, Fousing Sogn, Ringkøbing Amt
Død : 28-02-1833 Annexpræstegaarden, Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt

Gift 1. gang med :
Maren Graversdatter
Trolovet : 24-10-1782 Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt
Gift : 07-11-1782 Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt
Død : 28-07-1806 Annexpræstegaarden, Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt

Gift 2. gang med :
05-051
JOHANNE CHRISTENSDATTER BJERG
Forældre : Christen Frandsen Dahl og Karen Nielsdatter Bjerg
Født : 20-11-1779 Bjerg, Fousing Sogn, Ringkøbing Amt
Konfirmeret : 27-04-1794 Ølby Kirke, Ølby Sogn, Ringkøbing Amt
Trolovet : 23-08-1807 Fousing Sogn, Ringkøbing Amt
Gift 09-09-1807 Fousing Kirke, Fousing Sogn, Ringkøbing Amt
Død : 14-04-1828 Annexpræstegaarden, Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt
_________________________________________________________________________________________________

BØRN

Niels Christian Nielsen
Født : 25-09-1808 Annexpræstegaarden, Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt
Konfirmeret : 1824 Hjerm Kirke, Hjerm Sogn, Ringkøbing Amt

Maren Nielsdatter
Født : 11-06-1810 Annexpræstegaarden, Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt
Konfirmeret : 1824 Hjerm Kirke, Hjerm Sogn, Ringkøbing Amt

KAREN NIELSDATTER
Født : 23-07-1816 Annexgaarden, Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt
Konfirmeret : 1831 Gimsing Kirke, Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt
Gift : 29-11-1849 Mejrup Kirke, Mejrup Sogn, Ringkøbing Amt
Død : 13-11-1881 Vester Skovhus, Mejrup Sogn, Ringkøbing Amt
_________________________________________________________________________________________________

FOLKETÆLLINGER

FT – 1787 Gimsing Sogn, Østerbye
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden / Erhverv
Niels Nielsen 34 GiftHosbonde, Bonde og Gaardbeboer
Maren Graversdatter 50 GiftMadmoder
Gunild Cathrine Jensdatter 12 UgiftHendes Barn af første Ægteskab
Gravers Jensen 10 UgiftHendes Barn af første Ægteskab
Zidsel Jensdatter 9 UgiftHendes Barn af første Ægteskab
Peder Jensen 7 UgiftHendes Barn af første Ægteskab
Jens Jensen 4 UgiftHendes Barn af første Ægteskab
Jørgen Frandsen 21 Ugift Tienestekarl

FT – 1787 Fovsing Sogn, Bierg
Navn:Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Christen Frandssen, 42, gift, Hosbonde, Bonde og Gaardbeboer
Karen Nielsdatter, 45, gift, Madmoder
Johane Sørensdatter, 20, ugift, hendes barn af første Egteskab
Ane Kirstine Sørensdatter, 18, ugift, hendes barn af første Egteskab
Søren Christensen, 14, ugift, af andet Egteskab
Frands Christensen, 12, ugift, af andet Egteskab
Johane Christensdatter, 9, ugift, af andet Egteskab
Jens Anderssen 45, ugift, Tieneste Karl
Ane Christensdatter, 76, enke, Madmoders Moder

FT-1801 Gimsing Sogn
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv
Niels Nielsen, 49 , Gift, Hosbonde, Bonde og gaardbeboer
Maren Graversdatter, 64 , Gift, Hans koene
Gravers Jensen, 26 , Ugift, Koenens børn, Landsoldat
Gunder Catrine Jensdatter, 27 , Ugift, Koenens børn
Zidsel Jensdatter, 25 , Ugift, Koenens børn
Christen Nielsen, 12 , Ugift, Tienestedreng

FT – 1801 Fovsing Sogn, Bierg
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Frandsen, 52, Gift, Mand, Sognefoged og selvejer
Karen Nielsdatter, 54, Gift, Hans kone
Anne Johanne Sørensdatter, 34, Ugift, Konens datter
Søren Kristensen, 27, Ugift, Deres børn
Frantz Christensen, 25, Ugift, Deres børn
Johanne Christensdatter, 21, Ugift, Deres børn
Maren Pedersdatter, 12, Ugift, Deres datterdatter
_________________________________________________________________________________________________


NIELS NIELSEN BÆK


FØDT          Resen – ca. 1754

KONFIRMERET          Resen – 1769
Confirmate i Resen Kirke
Dom: Qvasimodogent 1769
Af Resen Sogn :
Niels Bek ….. 15 aar

TROLOVET          1782 – Gimsing
D: 24de dito ( Oktober ) troloved i Giemsing Niels Nielsen Becke fra Resen og enken Maren Graversdatter af Annex Præstegaard

VIET          1872 – Gimsing
D: 7de dito ( November ) copulered i Giemsing Niels Nielsen Becke og enken Maren Graversdatter af Annex Præstegaardn.

TROLOVET          1807 – Fousing
D: 23 Aug: melde sig til ægteskab Niels Nielsen fra Gimsing Præstegd og pigen Johanne Christensdatter, fra Bierge i Fousing lovbefalede forlovere var Christen Frandsen. Ole Nørgaard

VIET          1807 – Fousing
D. 29 Septb – viede i Fousing Kirke Niels Nielsen og Johanne Christensdatter

DØD          Gimsing – 1833
Dødsdagen : 28 Februar
Begravelsesdagen : 18 Marts
Niels Nielsen
Aftægtsmand af annexgaarden
Alder : 81 aar
_________________________________________________________________________________________________

JOHANNE CHRISTENSDATTER

FØDSEL          Fousing – 1779
Samme dag (21-11-1779) hiemme døbt Christen Franssens og Karen Nielsdatter Biergs datter Johanne paa Bierg Foussing, fød d. 20de nobr. Hendrik Madssens hustrue holdt hende til daaben

KONFIRMERET          Ølby – 1794
D. 27de April 1ste sønd. efter paaske holtes conformation i Ølbye Kirke, følgende blev confirmerede :
Af Fousing : Christen Frandsens datter Johanne fra bierg

TROLOVET          1807 – Fousing
D: 23 Aug: melde sig til ægteskab Niels Nielsen fra Gimsing Præstegd og pigen Johanne Christensdatter, fra Bierge i Fousing som lovbefalede forlovere var Christen Frandsen. Ole Nørgaard

VIET          1807 – Fousing
D. 29 Septb – viede i Fousing Kirke Niels Nielsen og Johanne Christensdatter

DØD          Gimsing – 1828
Død : April 14.
Begravet : April 24.
Johanne Chrestensdatter
Gmd. Niels Nielsens hustru, Annexpræstegaarden i Gjemsing
Alder : 48 aar
_________________________________________________________________________________________________

OM ANNEXPRÆSTEGÅRDEN I GIMSING

Niels Nielsen Bæk Fra Resen Sogn blev i 1782 gift med Maren Graversdatter. Hun var enke efter Jens Mikkelsen Bæk fra Annexpræstegården i Gimsing. Jens Mikkelsen Bæk var formodentlig var bror til Niels Nielsen Bæks far Niels Mikkelsen Bæk. Det var altså hans farbrors enke han giftede sig med. Det var på den tid meget almindeligt at gøre sådan for at holde gården i slægten.

Uddrag af :
Fra en helt anden tid, Struers udvikling fra næsten ingenting til næsten købstad, 1855-1900, af Gunnar Sandfeld.
Fra afsnittet : Østerbygårde

De egentlige Østerbygårde lå i en lang række nede langs med fjorden. Smukke, lave rødstensgårde med stråtag og små, fastspig­rede vinduer var det. Men de er alle senere enten brændt eller revet ned og bygget op påny, og nogle af dem er endda helt forsvundne.
Den fjerde gård i den oprindelige række af pyntelige østerbygårde var allerede o. 1880 forsvundet. Det var den gamle Annexgård, således kaldet, fordi den oprindelig hørte under Gimsing kirke, der indtil 1875 var annex til Hjerm. Som et minde om dette gamle forhold var ejeren lige til sogneadskillelsen forpligtet til at yde hjermpræsten en årlig bygkornsafgift, og egentlig havde præsten også ret til at stille sin hest og vogn ind her, mens han var i kirke; men da gården lå lovlig langt borte fra Gimsing kirke, var der blevet indrettet en præstestald i det lille hus, som dengang lå lige vest for kirken på den anden side af vejen. Til gengæld var Annexgårdens ejer forpligtet til at holde denne præstestald vedlige; men den sidste ejer, Niels Mundberg, havde aldrig villet tage noget hensyn til det, og derfor var der i stedet blevet indrettet en ny præstestald ovre i Niels Becks trefløjede gård Kirkegård, der lå lige syd for kirken, klods op ad kirkegårdsdiget. Dens jorder blev også i vort århundrede købt af Peder Holmgård og gården selv nedrevet. 1877 solgte Mundberg en del af Annexgårdens jord fra til gamle Chr. Holmgård og opførte på den jord, der blev tilbage, den før omtalte Nygård oppe ved Sognevejen, hvor nu Gimsing Brugsfor­ening ligger, en ret stor, stråtækt gård med husmølle på laden i syd. Mundberg boede her selv, indtil han i 1881 solgte den og i stedet købte den gamle Struerdal ovre i nærheden af den nyere Holstebrolandevej (nu kaldet Mundbergs gårde). Nygård kom også o. 1920 under Holmgård, og da den nogle år senere nedbrændte til grunden, fjernedes tomterne fuldstændigt. En brugsfor­eningsbygning og en række ordinære huse rejstes på gårdens og havens plads, og den første begyndelse til det smukke landskabs banalisering var dermed gjort.
Alle Østerbygårdene var fælles om en tørveæltemaskine med hestegang, der om vinteren stod opbevaret på Holmgård; de havde nemlig alle et stykke tørvemose ud mod vandet. Ved denne maskine var hver sommer 6-7 daglejere beskæftiget med at lave tørv til vinte­rens forbrug, for det var ikke dengang kun i krigstider, at man brændte tørv. Men tørvene her var for øvrigt ikke særlig gode, så man måtte ofte hente ekstraforsyninger fra Hummelmose og Hestbech mose. Også en rigtig vejrmølle havde man været fælles om. Den lå på Hundsballe mark, men forsvandt allerede i 1860’erne.

____________________________________________________________________________________

Kontakt     john_skovhus@hotmail.com