HISTORIEN OM VESTER SKOVHUS

Min Mor og hendes syv søskende er vokset op på Lemvigvej i Holstebro i 1930´erne, 40´erne og 50´erne. Navnet SKOVHUS har altid spøgt i vores familie. Vi ( os børnebørn til Nora og Dres ) havde altid hørt historier om hvordan vores forældre altid gik under navnet Skovhus i deres barndom, selv om de var døbt Andersen efter deres far. Min egen mor husker at hun endda blev kaldt Skovhus af hendes lærere på Danmarksgade Skole. Selv blev jeg langt senere kaldt Skovhus af en kollega på mit arbejde af en ældre mand der kendte familien. 

Når man spurgte min mor og hendes søskende om hvor navnet kom fra fik vi børnebørn kun vage forklaringer der ikke førte nogen steder hen. " Et hus ude i skoven syd for byen, måske i Nr. Felding " lød et af svarene husker jeg. Men aldrig noget konkret om hvor huset lå, eller hvordan navnet var forbundet med familien. Alligevel hørte navnet sammen med familien. Hele byen kendte fra gammel tid af familien som Skovhus. Min mors yngste bror fik navnet som mellemnavn, så mine bedsteforældre må have kunnet bevise en eller anden tilknytning til navnet. Men lige netop den historie og den tilknytning vidste ingen af min mors søskende ikke noget om.

Men så skete der ved et tilfælde noget :

I sommeren 2003 blev jeg af en veninde ”lokket” med til ”Landsarkivet for Nørrejylland” der ligger i Viborg. Jeg havde ikke de store forventninger til at skulle kigge i gamle støvede arkiver, men efter at have lavet nogle få opslag i kirkebøger og folketællinger blev jeg totalt grebet af det. Meget tidligt i min søgen i arkiverne var jeg optaget af at finde ud af præcis hvor navnet Skovhus kommer fra. Hvorfor er min mors familie altid blevet kaldt Skovhus og ikke Andersen ?. Jeg vidste at ifølge min bedstefar Andreas Andersens dåbsattest var min oldefars navn Mads Andersen ( Skovhus ). Skovhus havde præsten altså placeret i en parentes. Det var ret almindeligt at man før i tiden havde et tilnavn og at dette tilnavn tilmed kunne bruges i officielle papirer. Faktisk var det ret almindeligt at man især på landet ikke vidste hvad naboens efternavn var, men kun kendte det tilnavn han gik under.

 

Jeg skulle nu finde ud af hvor min oldefar Mads Andersen var født. Svaret fandt jeg i en folketælling fra 1921. Mads Andersen bor da i Vestergade 15 i Holstebro med familien, og det bliver oplyst at han er født 1852 i Mejrup Sogn. Ved at slå yderligere op i kirkebogen for Mejrup Sogn finder jeg ud af at Mads Andersen er født på gården ”Kirstineborg” i Mejrup, familien flytter senere ifølge folketællingen 1870 til gården ”Vester Skovhus” også i Mejrup Sogn. Da faderen går på aftægt overtager Mads Andersen ”Vester Skovhus” og driver den sammen med sin kone Ane Marie Holst, som han bliver gift med i 1877. De får sammen tre sønner, der alle dør inden de bliver 3 år. Ane Marie Holst dør i barselsseng i 1883, det sidste barn bliver kun 19 dage gammelt, moderen dør få uger efter. Mads Andersen har på dette tidspunkt solgt ”Vester Skovhus” og er flyttet til Vejrum Sogn ved Struer hvor han køber gården ”Vingolf”. Men også ”Vingolf” sælger han, han flytter til Holstebro hvor han ifølge folketællingen 1890 ernærer sig som svineopkøber. Han bliver i 1892 gift for anden gang med Karen Marie Pedersen. I Holstebro ernærer han sig til sin død som fiskehandler.   

Mads Andersen må have taget tilnavnet Skovhus i Mejrup Sogn, eller han har fået tilnavnet af naboerne. Tilnavnet har han derefter taget med ind til byen. Han døde 5 år inden min mors første bror blev født, så ingen af min mors søskende har altså kendt deres farfar, og derfor har historien om Vester Skovhus ikke kunnet blive fortalt videre af ham til dem. 

Men nu er koden altså knækket. Vi ved endelig hvor navnet stammer fra. Flere af os fætre og kusiner har Skovhus som mellemnavn, selv har jeg og mine tø søstre taget navnet. Men alt dette skete før vi vidste noget om Vester Skovhus. Nu er navnet endnu mere levende for os end før.  


Min ambition er med tiden at lave en komplet slægtsbog for familien Skovhus på Lemvigvej. Indtil nu har jeg kun kradset lidt i overfladen, for der er andet i slægtsforskning end blot at lave et stamtræ. På et tidspunkt vil jeg begynde at interessere mig for papirer fra skifteretten, ejendomshandler, soldaterpapirer o.s.v. Det der optager mig lige nu er at lave stamtræet komplet for at lette arbejdet med de mere interessante papirer jeg senere vil dykke ned i. 

Historisk Baggrund om Vester Skovhus

Hvornår Vester Skovhus opstår som gård er uvist. Men vi har nogle spor der kan lede os i den rigtige retning. I det nordvestlige hjørne af Mejrup Sogn findes flere gårdnavne der leder hen på at området tidligere var skov. Om fortidens skove minder navne hvori indgår stavelserne, lund, skov og holt (et gammelt ord for skov). Dette passer med navnene på begge de gårde Anders Larsen ejede i 1800´tallet, Vester Skovhus og Kirstineborg der tidligere hed Trædholt.  For det andet findes der en præsteindberetning fra 1638 der siger at der ved gården Blæsbjerg lå en skov som blev »aldeles ophugget og ødelagt udi Fjendernes Tid«. Denne oplysning er interessant fordi den omtaler en begivenhed der fandt sted så sent som 10 år tidligere. ”Fjendernes tid” refererer til det kejserlige ( Tyske ) indfald i Danmark i året 1628. Der var sket det at Christian IV i 1625 trak Danmark-Norge ind i trediveårskrigen, og dermed indledtes en ødelæggende krig, der tilintetgjorde rigets velstand og særligt forarmede Jylland, der udplyndres af fjendtlige hærafdelinger. Kejserkrigen (1625-29), der er en del af trediveårskrigen, hvor Christian IV vil udvide sin magt i Nordtyskland fører til nederlaget 1626 ved Lutter am Barenberg, hvorpå den tyske kejsers hærfører Wallenstein med sine hære rykker op i Jylland, der holdes besat indtil 1629. Wallensteins tropper hærger Jylland på det grusomste. Bønderne og de menige bor­gere må deltage i indkvarteringerne og de udskrivninger, som den fjendtlige hærledelse pålægger dem. De landområder der ligger nærmest købstæderne er hårdest ramte, og altså herunder også Mejrup Sogn, hvor skoven ved Blæsbjerg blev raseret. Det er rimeligvis fra denne skov at Trædholt (Kirstineborg) og Vester- og Øster Skovhus har deres navne, idet gården Blæsbjerg ligger tæt ved. Det område hvor skoven lå må altså være blevet opdyrket efter 1628, og derfor må Vester Skovhus og Kirstineborg være anlagt som gårde efter denne tid.

JOHN SKOVHUS HANSEN

____________________________________________________________________________________

Kontakt     john_skovhus@hotmail.com